+45 24 67 54 66 ahlarsen@yahoo.dk

"Livet er sjovere med farver" Polkaprikken

Forside

Maling af køkkenlåger og døre samt sprøjtemaling i Nordjylland, Aalborg

Ikke et ondt ord om hvide vægge – det kan da være meget pænt. Men, der sker altså noget med humøret, når der kommer lidt kulør på, mener Birthe. “Derfor prøver jeg så vidt muligt at råde kunderne til ikke at vælge den hvide eller sorte, når de kommer og skal have malet de gamle spisebordsstole eller skænken. Det er ellers de to “sikre” farver som folk kender.

Polkaprikken er på mange måder synonymt med pangfarver og det er da også de farver, vi er gået efter til den nye lokale udstilling. Mest af alt for at skabe blikfang og vise hvad farver gør ved dig.

Men farve kan ligeså godt være en dæmpet grøn eller grå farve. Der skal ikke så meget til for at give alt det hvide lidt modspil og skabe varme, hygge og humor derhjemme.

 

Giv de gamle møbler og dit inventar en chance

Polkaprikken startede mest af alt som en sjov hobby. Sammen med svigerdatteren Sarah kastede Birthe sig over at samle gamle loppefund og forvandle dem til glade og farverige møbler. Projektet greb dog ret hurtigt om sig og idag, 7 år senere, kommer kunder fra det meste af Danmark for at få malet deres egne ting.

“Folk kan godt lide tanken om at de får noget unikt”, fortæller Birthe om succesen. “Der findes ikke to møbler, der bliver helt ens – det er netop charmen.”

“Vi kan ikke få en ramponeret stol til at ligne noget der er fabriksnyt, men folk bliver tit overraskede, når de ser hvad lidt farve kan gøre. Det er ikke så længe siden vi var ude at hente et stort tungt vitrineskab hos en kunde.

Manden i huset tilbød os 500 kr hvis vi ville tabe det på vej ned af trappen,” griner Birthe – “men, det blev altså så flot, da vi første havde givet det en varm grå tone. Det blev et helt andet møbel.”

værkstedet, som i øvrigt deles med manden Arne – er der i det hele taget nok at se til. Udover privatkunder samarbejder Birthe med en del lokale virksomheder, som kommer med specialopgaver.

“Det er typisk tømrermestre, der har vinduer eller fx en hemsestige, der skal males i andet end standardfarven. En af de virskomheder vi har samarbejdet en del med er Fruens Kreabiks, som laver hyggehuse til de mindste.”

null

Møbler

Vi har vi mange års erfaring indenfor sprøjtemaling af møbler. Det er vigtigt for os at, du er tilfreds med vores arbejde og dine nymalede møbler. Besøg os på Facebook og se vores gallerier af restaureret møbler mm.

null

Inventar

Vi maler alle mulige former for inventar:
Køkkener
Døre og vinduer
Trapper
Renovering

null

Profil

Livet er sjovere med farver

Ønsker du ny kulør på dine møbler eller dit inventar?

Kontakt mig i dag og hør nærmere hvad jeg kan gøre for dig.